Gå til hovedindhold

Teaterhuset Filuren går klimakreativt til værks

Læs hvordan Teaterhuset Filuren går i dialog med publikum gennem Klimaknappen og Klimabilletten

  • Læs op

Indhold

    Klimaknappen tager børnene med i samtalen

    Børn og unge er kernepublikum hos Teaterhuset Filuren. Derfor tager teatret dem med i samtalen om klimavenlige transportformer. Ved indgangen bliver de mødt af ’Klimaknappen’, hvor de helt konkret og fysisk kan vise, hvordan de har transporteret sig til teatret. Ved at trykke på en knap på pulten kan børnene være med til at tegne et billede af, hvordan transporten fordeler sig blandt publikum.

    "

    På den måde kan Klimaknappen sætte tanker og samtaler i gang mellem børn, voksne og os i teatret om både transport og verden omkring os

    Charlotte Bruun, bæredygtighedsambassadør hos Filuren.

    Feedback fra publikum viser, at vi rent faktisk er med til at starte samtaler mellem børnene og deres voksne om bæredygtige transportformer til både teatret og mere generelt. I samtidig har børnene en fest med at trykke på knapperne og få Klimaknappen til at lyse.

    ’Klimabilletten’ får det voksne publikum til at tage stilling

    Teaterhuset Filuren vil også gerne i dialog med de voksne om, hvordan vi sammen kan sænke vores klimaaftryk yderligere. Derfor indførte teatret i 2022 Klimabilletten, der giver det voksne publikum mulighed for at tage stilling til transport til teatret allerede ved billetkøbet. De kan nemlig spare lidt på billetprisen for både børn og voksne, hvis de transporterer sig selv og familien til teateroplevelsen med det lavest mulige CO2e-aftryk.

    Det kan være på cykel, gåben, med offentlig transport eller i elbil.

    "

    ”Vi vil gerne fra den første aktive beslutning om teaterturen – billetkøbet – sætte gang i tankerne omkring, hvordan vi transporterer os rundt til de oplevelser, som vi har sammen”

    Charlotte Bruun, bæredygtighedsambassadør hos Filuren.

    Publikum har taget rigtig godt imod Klimabilletten, og derfor har Teaterhuset Filuren besluttet at bibeholde Klimabilletten som en mulighed, når publikum køber billet.

    ”Vi ved godt, at alle ikke har mulighed for at transportere sig i andet end bil. Derfor er Klimabilletten baseret på tillid og der følger ikke andet med end taknemmelighed og en lille rabat. Og folk fortæller, at det har givet stof til eftertanke under billetkøbet”, siger Charlotte.

     Få mere inspiration til grøn omstilling i scenekunstbranchen hos fx Bæredygtigt Kulturliv NU

    Sidst opdateret: 24. oktober 2024